Marcipankage med jordbær og appelsinsirup

Marcipankage med jordbær og appelsinsirup

Hold da op for en flot kurv jeg vandt fra Odense Marcipan. Og i kurven lå også en flot kogebog fra selv samme sted. Den skulle prøves af, og det blev med denne opskrift med småjusteringer.

Nu har mit udgangspunkt i mange år været, at enhver god kageopskrift starter med 100 g marcipan, og nu har jeg rigelige mængder, så der skal bare eksperimenteres.

__________________________________________________

Marcipankage med jordbær og appelsinsirup

  • 150 g stuetempereret smør
  • 150 g sukker
  • 120 g marcipan
  • 2 store æg
  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 spsk mælk
  • 3/4 dl appelsinsaft eller appelsinjuice
  • 2 spsk sukker
  • 4 store jordbær
  1. Tænd ovnen på 150º.
  2. Hæld appelsinsaft og to spsk. sukker i en tykbundet gryde og kog det ind til en tynd sirup ved lav varme.
  3. Smør, sukker og marcipan røres grundigt sammen.
  4. Tilsæt æggene et ad gangen.
  5. Bland mel og bagepulver og rør det i blandingen.
  6. Beklæd en lille springform med bagepapir og hæld dejen i.
  7. Skær jordbærrene i skiver og læg dem oveni dejen.
  8. Hæld til sidst siruppen over og sæt kagen i ovnen.
  9. Bages ca. 1 time og 15 minutter.

Kylling med hyldeblomst og mjød

Kylling med hyldeblomstsirup og mjød

Søde Jette gav inspirationen til denne opskrift, da vi begge to har en købt en dejlig flaske mjød på mit marked – Lyngby Torvemarked –  fra Mjødbryggeriet Petersen og Sønner. En herlig gudedrik! Har man ikke mjød på lager, kan man jo enten vælge at kigge forbi markedet eller bruge en god honning i stedet evt. tilsat en smule æbleeddike. Vi havde en hyldeblomstsirup, men har du en god hyldeblomstsaft, kan den koges lidt ind og sagtens bruges.

_______________________________________________________________

Kylling med hyldeblomst og mjød

  • 1 stor kylling
  • 1 dl hyldeblomstsirup
  • 3/4 dl mjød
  • Salt og peber
  • 6-7 store klatter smør
  • 1/2 l fløde
  • Evt. lidt ekstra mjød
  1. Tænd ovnen på 190º
  2. Skyl og rens kyllingen
  3. Bland hyldeblomstsirup og mjød i en lille skål
  4. Læg kyllingen i et ildfast fad og hæld hyldeblomstblandingen over
  5. Krydr med salt og peber
  6. Sæt kyllingen i ovnen i 50-60 minutter alt efter kyllingens størrelse.
  7. Efter 20 minutters stegetid lægges smørklatterne hen over kyllingen.
  8. Dryp med væden 3-4 gange i løbet af stegetiden.
  9. Når kyllingen er færdig, hældes væden over i en lille gryde og koges op med fløde.
  10. Smages til med salt, peber og evt. mjød
  11. Man kan jævne saucen lidt, hvis man bedst kan lide det.
  12. Serveres med nye kartofler og grønne bønner.

Ribsinspiration

Jeg fik to bakker ribs og opfordringen til at finde på opskrifter med ribs, som ikke var ribsgelé. Jeg modtog udfordringen og søgning i gamle kogebøger og nettet samt egne ideer. Det endte med disse opskrifter, som allerede ligger på bloggen. Der ligger links på alle opskrifterne, så de er lige til at klikke sig ind i.

Det første, jeg kastede mig ud i, var en kage med ribs og hvid chokolade. Jeg har før lavet den med rabarber, men ribs fungerer også rigtig godt med den meget søde hvide chokolade.

Det næste var råsyltede ribs, som skulle bruges til kagen og den lækre vanilleis, som Ida havde lavet. Jeg brugte både hvide og røde ribs – mest fordi det så godt ud!

Tredje projekt var en ribsjordbærsaft. Hjemmelavet saft smager altid godt. Vi har tidligere lavet rabarbersaft, men denne her er afgjort lige så lækker. Også til en gin og tonic på terrassen!

Fjerde produkt blev en ribsrabarbersyltetøj, som vi er virkelig begejstrede for. Den har en fin sød-sur balance, som passer perfekt til et stykke hjemmebagt brød!

Kage med ribs og hvid chokolade, Idas vanilleis og råsyltede ribs
Ribsjordbærsaft
Ribsrabarbersyltetøj
Gin og tonic med ribsjordbærsaft

Ribsrabarbersyltetøj

Ribsrabarbersyltetøj

Jeg ville gerne lave syltetøj ud af de sidste ribs, men ribs er lidt sure, og jeg ville ikke give den urimelige mængder, så jeg forsøgte at afbalancere den med lidt rabarber. Det lykkedes fint, men jeg gav den alligevel lidt citron for at give lidt modspil. Det endte med en virkelig dejlig syltetøj.

Jeg bruger altid syltesukker, og med ribs er det særlig vigtigt, da det er svært at få ribs til at sætte sig.

_______________________________________________

Ribssyltetøj

2 glas

  • 225 g ribs
  • 150 g rabarber
  • 375 g syltesukkertøj
  • Skal af en halv citron
  • 3 spsk koldt vand
  1. Pil ribsene og skær rabarberne i tynde skiver.
  2. Læg ribs og rabarber i en tykbundet gryde.
  3. Tilsæt syltesukker, citronskal og vand og rør det forsigtigt rundt.
  4. Sæt gryden over på medium varme og lad det koge forsigtigt op.
  5. Lad det koge 8-10 minutter.
  6. Hæld på skoldede glas og opbevar på køl.

 

Ribsjordbærsaft

Ribsjordbærsaft

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ribsjordbærsaft

Ca. 2 liter ufortyndet

  • 500 g ribs
  • 500 g jordbær
  • 1 usprøjtet citron i skiver.
  • ½ vaniljestang
  • 300 g rørsukker
  • 2 l vand
  1. Pil ribs og jordbær og skyl dem forsigtigt.
  2. Læg frugten i en gryde og tilsæt sukker, vanillestang, sukker og vand.
  3. Lad saften koge op og mos al saften ud af jordbær og ribs.
  4. Lad den koge i 15 minutter og hæld den på skoldede flasker.

Info om Julemarked i Landbrugsmuseet

Landbrugsmuseet

Vi har gennem firmaet Urban Help lejet Det Gamle Landbrugsmuseum på Kongevejen 79 i Kgs. Lyngby. Bygningen ligger lige overfor Frilandsmuseet.

Markedet finder sted den 9. og 10. december. Der er plads til omkring 40 stader. Der vil være en café, som sælger glögg og æbleskiver.

Hvis du har lyst til at være en del af julemarkedet, skal du kontakte Rikke på mobil 22774629 eller mail: rikkepeter@me.com. Du kan læse mere om både Lyngby Torvemarked og Julemarkedet på: www.lyngbytorvemarked.dk Der kan du også se billeder fra museet.

Urban Help