Fettucine med laks og persille

Fettucine med laks og persille

Nogle dage er mere hektiske end andre, og i dag vidste jeg, at jeg først ville være sent hjemme, så middagen skulle ikke tage flere timer. What to do? Det endte med laks og pasta med kogt broccoli til. Yngstebarnet elsker broccoli, så vi laver faktisk et helt ekstra broccolihoved til hende. Så er hun lykkelig. Vi er også så heldige, at vores børn elsker fisk. Faktisk næsten mere end kød og det er jo herligt!

Fettucine med laks og persille

 

 

 

 
Fettucine med laks og persille
4 pers.

Ingredienser
450 g frisk laks

700 g frisk fettucine
1/2 l madlavningsfløde
Skræl af en citron
1 lille bundt persille
2 fed hvidløg
Salt 
Peber
2 broccolihoveder

  1. Sæt en stor gryde vand med salt over.
  2. Laksen steges i 10-15 minutter og lægges over på et spækbræt. 
  3. På samme pande svitses citronskal, persille og hvidløg i 2 minutter. 
  4. Hæld fløden over, krydr med salt og peber og lad det koge op.
  5. I mellemtiden sætter du en gryde med lidt vand og salt over og skærer broccolien op i mindre stykker.
  6. Når vandet koger, skal broccolien i. 
  7. Tag den op, når vandet koger op igen.
  8. Fjern skindet fra laksen og skær laksestykkerne op i mindre stykker. 
  9. Læg det i sovsen og lad det småsimre i ca. 5 minutter.
  10. Læg den friske pasta i det kogende vand og lad det koge, til pastaen er al dente.
  11. Hæld vandet fra og bland pastaen med laksesovsen. 
  12. Serveres med lidt friskhakket persille ovenpå.