Grillet kylling med stegt spidskål og blomkål

Grillet kylling med stegt spidskål og blomkål

Sikke dog en dejlig varm septemberdag. Solskinsvejr er grillvejr, og da min mor og 3Lars kom til middag, besluttede jeg mig for at grille kyllinger. Det er altid en succes her i huset. Til kyllingen fik vi stegt blomkål og spidskål med timian, nye kartofler og creme fraiche med sennep og citron.

Grillet kylling
6 pers.

Ingredienser

2 stk. 1400 g kyllinger
2 citroner i skiver


Marinade til kyllingerne


Ingredienser

8 spsk. olivenolie
Skal af en hel citron
Saft af en halv citron
12-15 små stilke frisk timian
8 salvieblade 
3 hvidløg
1 spsk. havsalt
Friskkværnet peber

  1. Citronskal, timian, salvie, hvidløg og havsalt puttes i en morter og stødes.Hvis du ikke har en morter, kan du blende det i en minihakker. 
  2. Olien og citronsaften tilsættes sammen med friskkværnet peber.
Krydderurter klar i morteren
Stødte krydderurter med olie og citronsaft
  1. Kyllingerne renses. 
  2. Citronerne skæres i skiver og fyldes ind i kyllingerne, hvorefter de pensles med marinaden.
  3. Grilles i 50-60 minutter ved indirekte varme. De kan naturligvis også steges i ovnen.
Stegt spidskål og blomkål med timian
 
Ingredienser
1 1/2 spidskål
2 blomkål
Olie til stegning
Salt
Peber 
Tørret timian
  1. Spidskål skæres i strimler, og blomkålen skæres i mindre buketter. 
  2. Hæld olie på en pande. 
  3. Først steges blomkålen, til den har taget farve. 
  4. Derefter tilsættes spidskålen. 
  5. Når spidskålen er mør, krydres med salt, peber og tørret timian.
 
Creme fraiche med citron og sennep
 
Ingredienser
1/2 liter syrnet fløde 8% eller creme fraicher 18%
Salt 
Peber
2 tsk taffelsennep
Lidt citronsaft
 
Det hele røres sammen og serveres.