Koteletter med skaft i rodfrugtfad

Koteletter med skaft i rodfrugtfad

I går var jeg til kaffe hos Karen, og hun fortalte, at hun havde lavet denne ret til sig selv i forgårs. Det må simpelthen afprøves. Opskriften står her på siden.
Jeg fortsatte i haven i dag. Vejret er utrolig inspirerende. I dag fik jeg købt et hegn, som i morgen skal males sort og afretningsgrus til fliserne, som en mosegris har undermineret. Terrassen skal være klar til på mandag, hvor huset invaderes af halloweenklædte unger. Herligt!

Koteletter med skaft i rodfrugtfad
  1. Koteletter med skaft i rodfrugtfad
    5 pers.
    Ingredienser
    5 koteletter med skank
    Olie
    Salt
    Hvidløgspeber

    1,5 kg små kartofler
    1,5 kg rodfrugtblanding
    2 håndfulde frisk spinat (kan udelades, men jeg havde lidt tilbage fra i går)
    6 fed hvidløg
    4 skalotteløg
    Frisk timian
    1 håndfuld persille
    Olie
    Honning
    Salt
    Peber
    1-2 dl madlavningsfløde

    Tænd ovnen på 215 grader
  2. Kartoflerne skylles og skæres i både. 
  3. Rodfrugterne skrælles og skæres i grove tern. 
  4. Spinaten skylles grundigt for jord. 
  5. Alle grøntsagerne lægges i et ildfast fad med olie i bunden.
  6. Hvidløgene pilles, skæres i kvarte og spredes over grøntsagerne.
  7. Timian trækkes af stilkene og drysses over. 
  8. Persillen hakkes og tilsættes. 
  9. Til sidst dryppes olie og honning over. 
  10. Krydr med salt og peber. 
  11. Sæt fadet i ovnen og stil uret på 20 minutter.
  12. Koteletterne ridses i fedtkanten. 
  13. De skal pensles med olie og krydres med salt og hvidløgspeber.
  14. Brun koteletterne, først på den ridsede kant og derefter 2 minutter på hver side.
  15. Når grøntsagerne har bagt i 30 minutter, stilles koteletterne ned i grøntsagerne, så de står på benet. 
  16. Hæld fløden ved.
  17. Stil fadet tilbage i ovnen og bag omkring 20-25 minutter, til grøntsager og kød er mørt.
  18. Serveres med chutney.