Koteletter milanese

Koteletter a la milanese med masser af citron

I aften var første aften i lang tid, hvor vi ikke har været ude for at spise frokost og kun fik en hurtig aftensmad. Det var en dejlig fornemmelse. Ikke fordi der er noget galt med frokoster, men lidt hverdag skal ikke underkendes.Det her er en superlet aftensmad, som smager vældig godt.
Julepynten er fjernet, og vi er ved at gøre klar til nytårsaften. Ida skal stå for forret og dessert. Vi står for hovedretten, nemlig beef wellington, som vi elsker. Jeg poster den efter nytår med grundig vejledning.

Koteletter a la milanese med masser af citron

Koteletter a la milanese med masser af citron
4 pers.

  1. Bank fire nakkekoteletter flade.
  2. Vend koteletterne i brødkrumme tilsat salt og peber.
  3. Steg dem forsigtigt i ca. 10 minutter ved svag varme.
  4. Pres citron over koteletterne til sidst.
  5. Server med grønne bønner og ekstra citron