Krebinetter med grøntsagsstuvning

Så er der mormormad på menuen

Vi taler indimellem om, hvorfor det mon hedder mormormad og ikke farmormad? Men det hedder det nu og er vel blevet et begreb på kød, sovs og kartofler.
Da pigerne var små, var der altid sovs til maden. Så spiser små børn såmænd det meste. Nu er det sjældent, at vi får sovs, men til krebinetter er det nu nødvendigt.

Krebinetter med grøntsagsstuvning

Krebinetter med grøntsagsstuvning og aspargeskartofler

Krebinetter

Ingredienser
600 g kalv og flæsk eller kalvekød
2 æg
Rasp
Salt
Peber
Smør og olie til stegning

  1. Form kødet til seks bøffer og hak dem let.
  2. Pisk æggene sammen i en dyb tallerken
  3. Hæld raspen i en dyb tallerken og krydr med salt og peber
  4. Vend krebinetterne først i æg og så i rasp.
  5. Steges i smør og olie i 5 minutter på hver side.
 
Grøntsagsstuvning
 
Ingredienser:
300 g gulerødder
300 g frosne ærter
50 g smør
50 g hvedemel
Mælk
Kogevand fra grøntsagerne
Salt 
Sukker
  1. Skræl gulerødderne og skær dem i tern
  2. Hæld vand i en kasserolle. Når vandet koger, tilsættes gulerødderne.
  3. Når gulerodsternene har kogt i 5-7 minutter, tilsættes ærterne. 
  4. Når vandet koger igen, tages gryden af varmen.
  5. Gem kogevandet.
  6. Smelt smørret og tilsæt melet. Rør godt.
  7. Tilsæt mælk og kogevand skiftevis, til stuvningen har den rette konsistens.
  8. Smag til med salt og sukker.
  9. Til sidst blandes stuvning og grøntsager sammen.
  10. Serveres til krebinetterne med kartofler og evt. en rødbede.