Lammekølle provencale

Ingen påske uden lam, så i går aftes stod menuen på lammekølle provencale, hvilket betyder, at man lægger en lammekølle ovenpå skivede kartofler, som bliver dækket af bouillon og krydderier. Vi fik tsatziki og brød til.

Som variant kan man skære en lomme i køllen ind til benet og folde kødet ud. Så smører man kødet med sennep og presset hvidløg. Køllen bindes op og steges som vanligt.

Lammekølle provencale

Lam provencale

Ingredienser

  • 1 lammekølle 1,5 kg
  • 3 fed hvidløg
  • Olie
  • Salt og peber
  • 1,2 kg kartofler
  • 1 1/2 l bouillon
  • 3 fed hvidløg
  • 3 stilke frisk rosmarin eller 3 tsk tørret
  • Salt og peber
  1. Ovnen tændes på 220º.
  2. Skær 3 hvidløg i skiver.
  3. Lav huller i lammekøllen og læg hvidløgsskiverne i.
  4. Smør lammekøllen i olie og krydr med salt og peber.
  5. Kartoflerne skylles og skæres i skiver.
  6. Bouillonen gøres klar i en skål.
  7. Smør en bradepande med olie og læg kartoffelskiverne deri.
  8. Pres hvidløg og drys rosmarinen over kartoffelskiverne.
  9. Hæld bouillonen over kartoffelskiverne, så det kun lige dækker.
  10. Læg lammekøllen oveni kartoflerne og sæt bradepanden i ovnen.
  11. Efter 20 minutter skrues ovnen ned til 180º.
  12. Tjek lammekøllen efter 1 time og 10 minutter med et stegetermometer, som skal vise omkring 65º inde ved benet.
  13. Server med tsatziki, bagte løg og brød.