Marineret lammeculotte med broccoli og spidskål

Marineret lammeculotte med broccoli og spidskål

Hold da op. Så kom vinteren lige på besøg! Lige tidligt nok efter min mening.
I dag skulle vi have lidt nem mad, da vi skulle til lagersalg hos Skjalm P. sidst på dagen. Jeg købte et par lammeculotter, som jeg marinerede og gjorde grøntsagerne klar, inden vi kørte. Så gik det hurtigt, da vi kom hjem.
I morgen står menuen på andesteg med hjemmelavet rødkål og brune kartofler. Hvert år undrer jeg mig over, at vi spiser and på Mortensaften, da han vel egentlig gemte sig bag en flok gæs?!? Nå, vi elsker andesteg, så det er helt ok.

Marineret lammeculotte med broccoli og spidskål


Marineret lammeculotte med blomkål og spidskål
4 pers.

Ingredienser:

4 lammeculotter
Marinade:
1 dl olie
Skal af en citron
2 fed hvidløg
2 tsk tørret rosmarin
Salt
Peber

1 løg
1/4 spidskål
1 1/2 broccoli
Olie
Salt
Peber

  1. Bland alle ingredienserne til marinaden. Læg lammeculotterne i en frysepose og hæld marinaden over. Luk posen til og lad den ligge på køl i et par timer.
  2. Tænd ovnen på 225 grader.
  3. Skær broccolien op i små buketter og damp dem i et par minutter i meget lidt vand. Skyl dem derefter med koldt vand og stil til side.
  4. Sæt lammeculotterne i et ildfast fad. Lad dem stege i 15 minutter ved 225 grader. Skru derefter ovnen ned til 180 grader og steg yderligere 15 minutter.
  5. Skær løg og spidskål i skiver. Rist først løgene og tilsæt derefter spidskål og broccoli. Lad det riste, til kålen tager farve.
  6. Skær lammeculotterne op i tykke skiver. Server sammen med grøntsagerne.