Ovnstegt lammeculotte med grøntsager

Ovnstegt lammeculotte med grøntsager
Vi skulle spise alene, og det måtte godt være nemt og lækkert. Vi faldt over lammeculotter, som vi begge elsker. Kombineret med lækre grøntsager, en halv liter madlavningsfløde og et godt brød blev det til et ganske hæderligt måltid. Jeg brugte en pande, som kan tåle at komme i ovnen. 

Ovnstegt lammeculotte med grøntsager

Ingredienser

2 lammeculotter
Olie
Salt
Hvidløgspeber
2 snackpebre
1 zittauerløg
1 rødløg
7 San Marzano tomater
2 fed hvidløg
Tørret rosmarin
4 dl madlavningsfløde

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Lammeculotterne brunes på panden i olie og krydres med salt og hvidløgspeber. 
  3. Læg dem over på en tallerken.
  4. Snackpebrene skæres i skiver, løgene i både, og tomaterne halveres. 
  5. Grøntsagerne lægges på panden, og hvidløgene presses henover. 
  6. Læg culotterne tilbage på panden. 
  7. Krydr til sidst med salt, peber og rosmarin.
  8. Panden sættes i den varme ovn i 30 minutter, hvorefter fløden tilsættes. 
  9. Sæt panden tilbage i ovnen i 10-15 minutter.
  10. Server med dejligt brød.