Flutes i en fart

Nogen gange skal det bare gå lidt hurtigt, og så er det rart med en opskrift på flutes, som kan laves på lidt over en time uden at gå på kompromis med kvaliteten. For at det går hurtigt, er det nødvendigt med lidt mere gær, så det er ikke et brød, som holder i flere dage, men det er virkelig lækkert, når det bliver serveret friskbagt.

Flutes i en fart

Flutes i en fart

2 stk.

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 5 dl vand
  • 15 g salt
  • 200 g fuldkornsdurummel
  • ca. 400 g hvedemel Tipo 00
  • 2 stilke rosmarin eller 2 tsk tørret rosmarin
  1. Gær opløses i vand.
  2. Salt tilsættes.
  3. Melet tilsættes, og dejen æltes i 5-7 minutter.
  4. Dejen hæver 30 minutter i skålen.
  5. Tag dejen op og ælt den igennem på et melstrøet bord.
  6. Del den i to dele.
  7. Rul ud i to pølser.
  8. Slå dejen helt flad og fold siderne ind mod hinanden.
  9. Vend pølsen om og stram dejen op.
  10. Tænd ovnen på 250°.
  11. Læg dejpølserne på en bageplade beklædt med bagepapir. Skær skrå snit i flutene og lad dem hæve til dobbelt størrelse.
  12. Pensl med olie og strø salt og rosmarinblade over.
  13. Hæld 2 dl koldt vand ind i en bradepande i ovnen og sæt flutene ind.
  14. Sluk ovnen.
  15. Efter 5 mintter tændes ovnen på 200º og bag yderligere 20 minutter, til brødene lyder hule, når du banker dem bagpå.