Speltbrød

Klassearrangement i yngstebarnets klasse

Vi kender det alle sammen. Arrangement på skolen – tag lige en ret med! Hvad skal man tage med? Jeg ville gerne påstå, at jeg var rigtig kreativ i dag, men det endte med brød og kyllingelår. Et sikkert hit og det blev da også spist. Jeg smurte kyllingelårene med honning og gav dem lidt salt. Det fungerede fint.

Speltbrød og honningmarinerede kyllingelår

Speltbrød
2 stk.

Ingredienser:
25 g gær
4 dl koldt vand
3 dl yoghurt naturel
1 spsk honning
15 g salt
800 g speltmel

  1. Opløs gær i det kolde vand.
  2. Tilsæt yoghurt, honning og salt.
  3. Rør speltmelet i og ælt enten i hånden eller på maskine i 10 minutter.
  4. Lad dejen hvile i 25-30 minutter.
  5. Del dejen i to. Hvis du har hævekurve, så drys mel i og læg en dej i hver kurv.
  6. Lad dejen hæve i ca. 3 timer.
  7. Sæt ovnen på 250 grader. Sæt en bradepande i bunden af ovnen.
  8. Beklæd 2 bageplader med bagepapir. Hæld dejene forsigtigt ud af hævekurvene.
  9. Hæld en kop vand i bradepanden i ovnen og sæt brødene ind.
  10. Sluk ovnen i 5 minutter og tænd så igen på 200 grader. Bag brødene i 25-30 minutter.