Fødselsdagstiramisu til Idas fødselsdag
I dag er det Idas fødselsdag. Hurra, hurra, hurra.
Dagen startede som altid med pandekager og fødselsdagstog. Med gaver og sang!
Normalt slutter dagen med islagkage, men i år ville Ida have tiramisu, så den blev serveret med lagkagelys og kageflag.

Tiramisu
4 portioner
Ingredienser
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk. sukker
250 g mascarpone
1 tsk vanillesukker
1/2 pakke ladyfingers (fås i IRMA, Føtex etc.)
1 1/2 dl stærk kaffe
(Hvis den er til voksne, kan man tilsætte 1 1/2 dl marsala i kaffen, men jeg kan bedst lide den uden).
Kakaopulver
- Pisk æggeblommer og sukker til en lys og luftig æggesnaps.
- Tilsæt mascarponen lidt ad gangen og pisk grundigt, til der ikke er nogen klumper i.
- Pisk til sidst vanillesukker i.
- Dyp ladyfingers i den stærke kaffe. Læg et lag nederst i dessertglasset eller fadet og hæld et lag creme ovenpå. Læg evt. et lag ladyfingers og creme til.
- Lad den trække mindst 3 timer i køleskabet.
- Inden servering drysses kakaopulver over gennem en si.