Madeleines med chokolade

Madeleines med mandelmel og chokolade

Så var det tid til vinklubben, og som altid krævede det meget kulinarisk opmærksomhed. Mere om det senere. Til kaffen havde jeg bagt madeleines – en fransk småkage med vanille og citron. De skal bages i en speciel madeleineform, så de kommer til at ligne små muslinger. Da de var kølet af, dyppede jeg dem i mørk chokolade. De var perfekte til en kop kaffe eller te.

________________________________________________

Madeleinekager med mandelmel og citron
  • 200 g smør
  • 4 æg
  • 150 g sukker
  • Skal og saft af en citron
  • 50 g mandelmel
  • 180 g hvedemel
  • 1 nip salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 75 g mørk chokolade
  1. Smelt smørret og stil det til afkøling.
  2. Pisk sukker og æg cremet og luftigt.
  3. Tilsæt citronsaft.
  4. Bland citronskal, hvedemel, mandelmel, salt og bagepulver og vend det i æggeblandingen.
  5. Vend det afkølede smør i og stil dejen på køl i 30 minutter.
  6. Tænd ovnen på 200º.
  7. Smør madeleineformen grundigt. Brug evt. en fedtspray. Fyld hvert hul op med 2/3 dej.
  8. Sæt kagerne i ovnen og bag dem i 5 minutter, hvorefter du skruer ned til 170º og bager kagerne i yderligere 7-10 minutter.
  9. Lad kagerne køle af og dyp dem derefter i mørk chokolade.