Rabarberfrangipane

Jeg bager mange forskellige kager, men på min absolutte top 10-liste er en frangipane. Den smager bare altid godt. Sidste år var jeg med i en kagekonkurrence, hvor min blommefrangipane kom blandt de tre første. Forleden dag forsøgte jeg mig så med en rabarberfrangipane, og den blev rigtig god. Vi fik flødeskum til, men den ville også være rigtig god med en creme af flødeskum og græsk yoghurt.

Jeg bruger altid min røremaskine eller foodprocessor, når jeg laver mørdej. Det giver det bedste resultat. Jo mindre dejen bliver behandlet, jo bedre. Og varme hænder får smørret til at smelte, og det kan vi ikke lide! Vær opmærksom at mørdejen ikke skal forbages.

Rabarberfrangipane

Rabarberfrangipane

1 stk i en tærteform på ca. 23 cm

Ingredienser

Mørdej

  • 125 g koldt smør
  • 100 g flormelis
  • 1 tsk salt
  • 250 g hvedemel
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk koldt vand

Frangipane

  • 150 g sukker
  • 150 g stuetemperet smør
  • 170 g mandelmel
  • 2 æg
  • 400-500 g rabarber
  1. Til mørdejen æltes smør, salt og sukker sammen.
  2. Rør så melet og æggeblommerne i.
  3. Når det er rørt sammen, skal de ligne grov rask.
  4. Dejen samles med vandet, trykkes i facon, pakkes ind i film og lægges i køleskabet i mindst en halv time.
  5. Til frangipanen: Sukker og smør piskes let og luftigt.
  6. Mandelmelet tilsættes og derefter et æg ad gangen.
  7. Tænd ovnen på 180º.
  8. Rens rabarberne grundigt for jord.
  9. Skær dem i stykker, så de passer til formens bredde, evt. 2 lange stykker
  10. Rul mørdejen ud, så den passer til formen og tryk den forsigtigt ind mod kanten.
  11. Læg frangipanen ovenpå mørdejen.
  12. Læg rabarberstykkerne oven i frangipanen i et smukt mønster.
  13. Sæt kagen i ovnen i 30-35 minutter.
  14. Server med yoghurtcreme

Yoghurtcreme

  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl græsk yoghurt 10%
  • Sukker
  • Vanillesukker
  1. Bland piskefløde og græsk yoghurt.
  2. Pisk det til en tyk masse.
  3. Smag til med sukke rog vanille