Rabarbertærte

Vi skulle lægge hus til årets pinsefrokost i Peters familie. Alle har en ret med, og vi skulle lave steg, brød og kage. Jeg valgte at lave rabarbertærter til hele flokken med vanillecreme i bunden. Den er superlækker og meget smuk. Vi serverede en creme af græsk yoghurt og piskefløde, men den kan også serveret med flødeskum eller helt uden noget.

Rabarbertærte med vanillecreme

Rabarbertærte

6-8 pers.

Ingredienser

Mørdej

  • 125 g koldt smør
  • 100 g flormelis
  • 1 tsk salt
  • 250 g hvedemel
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk koldt vand
  1. Til mørdejen æltes smør, salt og sukker sammen.
  2. Rør så melet og æggeblommerne i.
  3. Når det er rørt sammen, skal de ligne grov rask.
  4. Dejen samles med vandet, trykkes i facon, pakkes ind i film og lægges i køleskabet i mindst en halv time.

Vanillecreme

Ingredienser

  • 2 æg
  • 30-35 g maizena
  • 2 tsk vanillesukker eller en halv vanillestang
  • 1/2 l sødmælk
  • 75 g sukker
  1. Til vanillecremen piskes æg og maizena grundigt sammen, så der ikke længere er klumper i.
  2. Tilsæt mælk, vanille og sukker og pisk det hele sammen.
  3. Varm vanillecremen op ved middelvarme. Rør jævnligt, så den ikke brænder på. Hvis den er ved at skille, kan du give den lidt iskold sødmælk.
  4. Lad cremen koge forsigtigt i et par minutter.
  5. Stil den til afkøling.

Rabarber

Ingredienser

  • 250 g rabarber
  • 2-3 spsk sukker
  1. Skyl rabarberne grundigt og skær dem på skrå i 2 cm tykke stykker.
  2. Så skal tærten samles.
  3. Tænd ovnen på 180º.
  4. Smør tærteformen grundigt med smør.
  5. Rul dejen ud og beklæd formen.
  6. Forbag tærtebunden i 8-10 minutter.
  7. Lad bunden køle af i 10-15 minutter.
  8. Fordel vanillecremen over bunden.
  9. Læg rabarberstykkerne i et smukt mønster oven i creme. Gerne lidt tæt – de skrumper lidt under bagningen.
  10. Drys sukker hen over rabarberne og sæt derefter tærten i ovnen.
  11. Bages i ca. 25 minutter.
  12. Serveres med vanillecreme eller flødeskum.