Vanillekranse

Vanillekranse – julebagningen er i gang

Vanillekranse smager af jul og barndom. Som lille pige bagte jeg dem sammen med min mor, og som mor bagte jeg dem sammen med min farmor og Anne. Nu er det Ida og jeg, der bager, men vi har heldigvis fået lov til at bruge min farmors køkkenmaskine med kødhakker, så vi bare kan ’sprøjte’ vanillekransestænger ud. Ikke noget med den gammeldags kødhakker og de skæve skiver, som vel nærmest kan drive enhver til vanvid.
Når man bager småkager, er det meget vigtigt at holde øje med dem hele tiden. Bagetiden kan nærmest variere fra plade til plade.

Vanillekranse

Vanillekranse
Ca. 100 stk

Ingredienser
250 g koldt smør
375 g hvedemel
200 g sukker
1 æg
1 vanillestang eller 3 tsk vanillesukker

  1. Smør smørret ud i tern.
  2. Smuldr smørret med hvedemel, sukker og vanillestang, så det til sidst ligner revet ost. Man kan enten gøre det i hånden eller i røremaskinen.
  3. Saml dejen med det sammenpiskede æg. Tilsæt evt. også lidt koldt vand.
  4. Rul dejen til en kugle og pak den ind i film. Skal ligge i køleskabet i mindst en time.
  5. Tænd ovnen på 190 grader.
  6. Fold vanillekransestængerne til fine kranse.
  7. Bages i ca. 10 minutter.